Daily Archives: 22. April 2018

Med saksen som pensel - Mød papirkunstneren Bit Vejle

Kom til Dutrupgaard søndag 3. juni kl. 17.00 og hør Bit Vejles fantastiske historie.

Til marts 2018 åbner hun Danmarks første museum for psaligrafi papirkunst.
Bit Vejle er kendt for sine kunstværker i papir, men også for sine designs for Georg Jensen og papir- udsmykninger af flagstores for eksklusive mærker som Hermès, Georg Jensen og Royal Copenhagen.

Bit Vejle er en dansk kunstner. Hun er dansk statsborger, men var bosat i Norge i perioden 1984–2014. Hun flyttede derefter tilbage til Danmark.

Vejles primære kunstart er psaligrafi, kunsten at skabe billeder af papir ved at klippe mønstre og motiver. Hun viderefører en tradition, som blandt andre H.C. Andersen var udøver af, og en teknik, som i 1700-tallet var vigtig i silhuet-portrætfremstilling. Et psaligrafisk værk er formet af et stort sammenhængende stykke papir og er klippet udelukkende med saks. Arbejdet er tidskrævende og kræver stor koncentration. Klipper man forkert, kan det ikke rettes op.

Hun har opgaver og udstillinger både i Norden, resten af Europa, USA og Asien. Det kendte London-galleri Adrian Sassoon er hovedforhandler af hendes værker.

I 2010 startede hun et kunstnerisk samarbejde, “Paper dialogues”, med den kinesiske papirkunstner Xiaoguang Qiao. Dette resulterede i en udstilling, som har været vist i flere lande.

Tilmelding: post@dutrupgaard.dk