Author Archives: Dutrupgaard

Dutrupgaard Seminaret

23. – 24. juni arrangerer Dutrupgaard en hel weekend med foredrag, diskutioner og musikk. Tag ud til Dutrupgaard Skt. Hans weekenden og hør om borgerløn, falske nyheder og politisk engagement i samtidskunsten – og ikke mindst Kjell Inge Torgersen sin norske fortolkning af Sting. 

Gratis ingang til alle foredrag og samtaler. Tilmelding og køb af billet til koncert sendes til: post@dutrupgaard.dk.

 

Gratis penge til alle – Ingeborg Eliassen

Lørdag 23. juni kl 12.00

Flere er blevet arbejdende fattige. Den økonomiske ulighed er blevet større. Grænserne i arbejdslivet sløres, og en del af dagens unge presses ind i prekariatet, den nye underklasse. Automatiseringen af ere nye jobs øger faren for massearbejdsløshed. De nordiske velfærdsstater er under pres. Kan en 200 år gammel idé være en løsning på alt dette? Det mener en voksende gruppe nobelprisvindere i økonomi. Det mener socialistiske tænkere og liberalistiske ideologer, grønne entusiaster og teknologiske avantgardister. Alle foreslår de indførelse af borgerløn. Men snakker de om det samme? Eller er borgerløn et samlebegreb for en række modstridende ideer, som aldrig ville kunne forenes? Og hvem skal i alle tilfælde finansiere en sådan utopi?

Indledning ved journalist og forfatter Ingeborg Eliasssen. Statistik, og Søren Skogstad Nielsen. BIEN – netværk for Basisidkomst. Arrangeres i samarbejde med Social Politisk Forening i Hovedstaden.

 

Sandhed og løgn i politik og medier – Sven Egil Omdal

Lørdag 23. juni kl 14.00

 

Hvad sker der med politikken og journalistikken, når verdens mægtigste mand lyver, hver gang han åbner munden?

”Post-truth” blev kåret til årets engelske nye ord i 2016.
Den ekstreme relativismes credo er blevet aktuel politik: Mod dine fakta sætter jeg mine alternative fakta. De sociale medier distribuerer løgnene med en fart, ingen korrigering kan holde trit med.

Hvem kan vi stole på i en tid, hvor følelser og identitet trumfer dokumentation og bevisføring?

 

Skt. Hans koncert med Kjell Inge Torgersen

23. juni kl 17.30

 

Han har blandt andet gendigtet tekster af Sting til nynorsk. Hans koncert med fortolkninger af Stings kendte sange har ere gange været vist i norsk TV. Han har også udgivet ere cd’er og fået topkarakter af norske musikkritikere: «Kjell Inge trænger ind under huden med sin stærke og karakteristiske stemme.»

Kjell Inge synger også eget anmelderrost materiale for os. Vi åbner kl. 17.30. Koncerten begynder kl. 18.00.
Salg af grillmad, øl og vin.

Koncertbilletter: 140 DKK

Socialt og politisk engagement i samtidskunsten –  Forfatter Anne Lise Marstrarnd-Jørgensen, og poet og filmskaber Odveig Klyve

Søndag 24. juni kl 17.00

 

Anne Lise Marstrand-Jørgensen er en dansk skønlitterær forfatter. Hun debuterede i 1998 med digtsamlingen ”Vandring inden ophør.” Hun fik sit gennembrud i 2009 med romanen Hildegard. Hun har udgivet otte romaner og re digtsamlinger. Senest den anmelder-roste roman Sorgens grundstof.

Marstrand-Jørgensen er aktiv samfundsdebattør og stærkt kritisk overfor Danmarks ygtninge- og udenrigspolitik. Hun er aktiv i netværket Venligboerne. Hun modtog Statens Kunstfonds Arbejdslegat i 2007, Weekendavisens Litteraturpris i 2009 og Otto Gelsted-prisen i 2013. Hun blev i marts måned kåret til vinder af Politikens Litteraturpris 2017.

Odveig Klyve er en norsk forfatter, gendigter og filmregissør. Hun debuterede i 1993 med digtsamlingen Rift (Cappelen). Klyve har skrevet digtsamlinger og børnebøger, og hun har skrevet og instrueret flere kortfilm, som har været vist på filmfestivaler i Europa, USA og Indien. Hendes digte er oversat til 18 sprog bl.a. arabisk, engelsk, fransk, spansk, persisk, italiensk, kinesisk, russisk og hindi. Odveig Klyve debuterede på Høstudstillingen (Statens Kunstudstilling)

i 2012 med et videoværk og senere samme år på kunstfestivalen Les Rencontres Internationales i Paris. I 2017 blev hun tildelt Statens Kunsnterstipendiat for et tiår.

Gratis entré. Der vil være salg af kaffe, vin, øl og sandwich i pausen.
Tilmelding: post@dutrupgaard.dk

 
Klik ‘kommer’ på vores Facebook event og følg Dutrupgaards Facebook side for flere arrangmenter. 

Med saksen som pensel - Mød papirkunstneren Bit Vejle

Kom til Dutrupgaard søndag 3. juni kl. 17.00 og hør Bit Vejles fantastiske historie.

Til marts 2018 åbner hun Danmarks første museum for psaligrafi papirkunst.
Bit Vejle er kendt for sine kunstværker i papir, men også for sine designs for Georg Jensen og papir- udsmykninger af flagstores for eksklusive mærker som Hermès, Georg Jensen og Royal Copenhagen.

Bit Vejle er en dansk kunstner. Hun er dansk statsborger, men var bosat i Norge i perioden 1984–2014. Hun flyttede derefter tilbage til Danmark.

Vejles primære kunstart er psaligrafi, kunsten at skabe billeder af papir ved at klippe mønstre og motiver. Hun viderefører en tradition, som blandt andre H.C. Andersen var udøver af, og en teknik, som i 1700-tallet var vigtig i silhuet-portrætfremstilling. Et psaligrafisk værk er formet af et stort sammenhængende stykke papir og er klippet udelukkende med saks. Arbejdet er tidskrævende og kræver stor koncentration. Klipper man forkert, kan det ikke rettes op.

Hun har opgaver og udstillinger både i Norden, resten af Europa, USA og Asien. Det kendte London-galleri Adrian Sassoon er hovedforhandler af hendes værker.

I 2010 startede hun et kunstnerisk samarbejde, “Paper dialogues”, med den kinesiske papirkunstner Xiaoguang Qiao. Dette resulterede i en udstilling, som har været vist i flere lande.

Tilmelding: post@dutrupgaard.dk

Fremtiden er nu: Foredrag med Steen Hildebrandt

Søndag 13. maj klokken 17.00 kommer professor i ledelse Steen Hildebrandt til Dutrupggard for at holde foredrag om samfundets omstilling og nye muligheder. 

Den mest udbredte tankegang er, at der kun er én form for vækst og velstand, nemlig den økonomiske. Men hvad med den sociale, økologiske og mentale velstand? Og et af de store problemer er, at de mål, vi benytter til at måle væksten med, ikke er i stand til at
skelne mellem god og dårlig vækst. Dette er spørgsmål professor Steen Hildebrandt tager op i sit foredrag.

Tilmelding og spøgsmål sendes til post@dutrupgaard.dk

Pris: 100 kr