Historien

Dutrupgaard-1937

Dutrupgaard blev opført i begyndelsen af 1870erne som en trelænget gård ved indkørslen ad Kongevejen til Helsingør i det, der den gang hed Rørtang landsby. Efter skiftende ejere drev direktør og kaptajn Thorvald Svane Dam fra 1919 stedet som handelsgartneri.

Ester-og-Inger-Due-Dutrupgaard,-1947

I 1940 overtog søstrene Johanne og Estere Due Dutrupgaard og omdannede stedet til kur- og rekreationshjem (1940-1988). Og nu blev stedet hyppigt besøgt af politikere, billedkunstnere, forfattere og andre kulturpersonligheder, som nød godt af de smukke omgivelser og den personlige omsorg.

I foråret 2013 overtog ægteparret Birgitte Raen og Petter Gilsvik gården, renoverede den nænsomt og smagfuldt og indrettede den til et mødested for kultur, refleksion og udvikling. Parret kommer fra Stavanger i Norge, hvor Birgitte i mange år har levet som billedkunstner, og Petter har været leder af Internasjonalt Hus i Stavanger.

Læs mere om Dutrupgaards historie her

Dutrupgaard er som skabt til små grupper, der ønsker tid og fred til at komme dybere med hverdagens tanker og diskussioner. Vi er optaget af, at vores gæster bliver inspireret gennem mødet med andre skabende mennesker. Kunstnere kan opholde sig i kortere eller længere tid.