Læs om alt det nye på Dutrupgaard

 

Vi flytter...og du kan gøre et loppefund

Kære venner af Dutrupgaard

Det er med blandede følelser vi har solgt og snart flytter fra Dutrupgaard, hvor vi de sidste 9 år har truffet mange spændende og inspirerende mennesker, fået mange nye venner og blevet utroligt godt modtaget.  Alt har sin tid og for os har pandemien og det faktum at vi er blevet ældre bidraget til at tiden nu er inde til at flytte til «noget mindre krævende» end et hus fra 1870 på 880 kvm.

Vort nye hjem har en helt anden stil og størrelse end Dutrupgaard. Vi rydder derfor ud det meste fra huset.

Vi har begyndt flytte og loppesalg.

Slutdato for dette bliver søndag 25. september .

Interesserede kan aftale tid for at komme forbi tidligere. 
Noget kan afhentes med det samme, men større møbler etc. som står rundt om i huset bør stå til vi har haft det sidste seminarie den 10. oktober, men efter den dato skal alt væk.

Se vedlagte flyer og spred gerne budskabet:

Flyttesalg-loppemarked-25.-sept-2021

Uformelt komsammen på Sankt Hans aften

Vores første gæster efter genåbningen ankom i søndags. Det er Phd. studerende Maia Ebsen og Stine Illum, som skal arbejde her en uge. Maia skriver kooperativbevægelsen og Stine skriver om Terrorsikring.

I morgen den 22. juni ankommer kunstnerparret Rune Rotevatn og Kirsten Skov Bjerre.
De har restaureret og drevet den gamle Sorenskrivergård (fra 1790) på Leikvin i Nordfjord. Gården blev reddet fra forfald  af Runes forældre og familien udviklede stedet til et levende kunstnerhjem og kulturcenter, indtil de for et par år siden flyttede til Danmark.
Læs mere om Sorenskrivergården:

Leikvin_Maison

Foruden at være billedkunstner er Rune også en dygtig sanger og har holdt mange solokoncerter både i Danmark og Norge. Sankt Hans aften vil han bidrage med sin sang til aftens hygge – og det samme vil andre kunstnere måske også, der kommer forbi Dutrupgaard til Sankt Hans.
Rune har blandt andet Evert Taube, Carl Michael Bellman og Henning Sommerro på sit repertoire.
På grund af det tørre vejr bliver der ikke noget stort Sankt Hans bål, men optænding i bålpanden må vi kunne klare.

Har du lyst til at komme forbi Sankt Hans aften, så skriv lige til Petter:
Petter@dutrupgaard.dk

Vi håber på godt vejr
Ellers trækker vi indenfor 🙂

Velkommen igen...

Søndag 20. juni er Dutrupgaard igen klar til at byde velkommen i inspirerende og smukke omgivelser.
Myndighederne har pandemien under kontrol og der åbnes for udenlandske gæster
.

Søger du ro til at arbejde med dine projekter, er Dutrupgaard stedet. En række forfattere, kunstnere, forskere og andre har haft produktive arbejdsophold på gården. Vi kan også tage imod mindre grupper (vennegrupper, ledergrupper etc) der ønsker et rekreativt ophold i trygge omgivelser.Vi har 7 gode dobbeltværelser, hyggelige stuer, stort bibliotek, mødelokale og et grønt køkken – alt sammen i pragtfulde omgivelser der byder på skove, slotte og strande. Helsingør med Kronborg, kulturværftet, madmarked og hyggelige shoppinggader og Louisiana kunstmuseum ligger i vores nærmiljø. København er kun 30 min kørsel fra Dutrupgaard.Vi glæder os til at byde jer velkommen 🙂

Morgenudsigt med fuglekvidder
Morgenbad i Øresund anbefaler vi 🙂
Frokost i haven

Juleudstilling på Dutrupgaard

med værker af Birgitte Raen Gilsvik

29. nov. og 6. dec. 2020
Udstillingen er åben mellem
kl 12.00 – 17.00.
Vi byder på gløgg og peberkager

Birgitte Raen Gilsvik har i mange år haft atelier og drevet eget kunstgalleri i Stavanger, Norge.
Hun har siden 2013 haft atelier og galleri på Dutrupgaard lige nord for København.
Birgitte havde sin debutudstilling i 1997 og har siden haft over 25 udstillinger i Norge, Sverige og Danmark.

Juleudstilling 2020
dutrupgaard_jul_2020_210x297

Referat af dialogmøde om bæredygtig flygtningepolitik

Om du slår folk ihjel, eller om du giver dem nogle leveforhold, der
er fuldstændig umulige, jeg kan ikke se forskellen

Stine Bosse

Herunder kan du læse et referat fra dialogmødet:
Bæredygtig flygtningepolitik?
afholdt søndag den 27. september på Dutrupgaard.
Du kan også hente den som pdf her:

NY-Dutrupgaard-baeredygtig-flytningepolitik

 

Referat af mødet:

”Om du slår folk ihjel, eller om du giver dem nogle leveforhold, der
er fuldstændig umulige, jeg kan ikke se forskellen”, sagde Stine
Bosse, der er tidligere koncernchef i Tryg og formand for
Europabevægelsen, søndag under et dialogmøde på Dutrupgaard
ved Helsingør om bæredygtig flygtningepolitik. Vi står over for ”en
gigantisk samvittighedsøvelse”, sagde hun.
”Hvis vi ikke gør noget og arbejder på at skabe løsninger i denne
del af Europa”, advarede Stine Bosse. ”vil vi være indirekte
medvirkende til, at det går politisk helt galt i Sydeuropa. Der er en
lille bitte hårsbredde mellem det, vi foretager os lige nu, som er at
lade Sydeuropa i stikken, til at kræfter i Sydeuropa vil sige, at okay,
de vil ikke hjælpe os i nord, og vi har ingen penge. De
(flygtningene, red.) vil blive lukket ind i lejre, hvor de kommer til at
gå for lud og koldt vand og det, der er værre”.
Dutrupgaard er et dansk-norsk kulturmødested, og formålet med
søndagens dialog var at diskutere, hvordan man skaber en
bæredygtig flygtningepolitik.
Stine Bosse gav udtryk for den ”ønsketænkning”, at ”der alligevel i
Europa er så meget hjerte og folkesjæl, at folk godt kan se, at når
vi taler om flygtninge, kan dette her (EU-kommissionens forslag til
ny fælles flygtningepolitik, red.) bane vejen for en anden debat”.
Ordstyreren mindede Stine Bosse om, at der er bred opbakning i
den danske befolkning bag den stramme flygtningepolitik,
regeringen fører.
”Det er jeg så træt af at høre hele tiden”, svarede Stine Bosse, der
efterlyste ”ledere med mod og mands- eller kvindehjerte, der stiller
sig op og forklarer, hvad det kommer til at betyde, hvis vi ikke
kommer igennem med dette her”.

Lederen i Integrationsrådet i Helsingør, Carol Krogstrup, lavede en
direkte sammenkobling af det globale og det lokale.
”Retorikkens tone har, især hvis den er meget negativ, en direkte
indvirkning på, hvordan folk generelt ser på indvandrere, migranter
og flygtninge, hvilket påvirker både deres evne til at blive
integreret i job og den indsats, der gøres af lokale, som arbejder
inden for integrationsområdet”, sagde hun.
Domprovst Anders Gadegaard fra Vor Frue Kirke i København sad i
dialogmødets panel. Han foreslog, at man i Danmark bestræber sig
på at enes om et mål på 5000 flygtninge om året, et brutto-tal for
såvel kvoteflygtninge som godkendte asylsøgere.
”Tænk, hvis vi indrettede vores system på at håndtere 5000, så det
var gennemtænkt, hvordan vi får det at fungere. Det ville øge
tilslutningen, hvis folk kunne se, at kommunerne er i stand til at
håndtere en sådan ramme”, forudså Anders Gadegaard. ”Vi har en
pædagogisk, moralsk opdragelsesopgave. Hvis globaliseringen kan
få os til at forstå, at verden er rykket tættere på, kan det godt
være, at vi bliver mere menneskelige”.
Professor Thomas Gammeltoft-Hansen fra Københavns Universitet
slog på flygtningenes retssikkerhed og var skeptisk ved et specifikt
antal på 5000, for ”hvad sker der, hvis der nu kommer 5001?”, som
han spurgte.
”Det handler ikke kun om, hvad der er bæredygtigt for os. Hvad
med situationen i de første modtagerlande? Man er nødt til at
forholde sig til den eksisterende udfordring, uanset om den er
højere eller lavere, end man havde regnet med. Jeg er enig i, at
hvis vi indstiller indvandrersystemet på årligt at skulle modtage,
indkvartere og integrere 5000, vil vi få et system, som er hundrede
gange mere velfungerende. Vi vil få mere stabile modtageforhold,
og det vil skabe forudsigelighed. Det er blot vigtigt at have nok
statemanship til at stille sig op og forklare, hvornår vi i et enkelt år
står i en situation, hvor vi er nødt til at løfte kvoten”, sagde
Thomas Gammeltoft-Hansen.

Næsten alle, der deltager i den generelle flygtningedebat, peger på,
at det er bedst at gøre en indsats i ”nærområderne”. Men det blev
undervejs i dialogen i Helsingør, blandt andet fra salen,
understreget, at landene i syd, nærområderne, allerede er de
virkelige humanitære stormagter, som i globalt perspektiv bærer
langt den største byrde ved at tage sig af verdens flygtninge.
”De flygtningestrømme, vi så i 2015, var en nærområde-situation,
der ikke længere var bæredygtig, og det kan ske igen”, mindede
Thomas Gammeltoft-Hansen os om. ”Hvis vi taler om
bæredygtighed i et tidsperspektiv, tyder meget på, at jo tidligere vi
sætter ind, jo billigere er den opgave, vi står overfor. Det gælder
også i Danmark, at jo længere tid der går, før vi tilbyder folk
arbejde og uddannelse, jo dårligere klarer de sig”.
Thomas Gammeltoft-Hansen understregede, at en bæredygtig
flygtningepolitik er mulig.
”Det globale antal fordrevne svarer til cirka en procent af klodens
befolkning. Det er mange, men det er ikke uhåndterbart. Langt de
fleste er internt fordrevne og har først og fremmest brug for hjælp
lokalt. I takt med at tallene vokser, er pengene til international
bistand også vokset. Det er godt, men desværre langt fra nok. Hvis
vi ser på UNHCR’s budget for 2020, er det stadig mindre end, hvad
USA’s indbyggere bruger hvert år på kostumer og slik til halloween.
Så det er ikke en umulig opgave, vi står overfor”.
De nordiske lande fører en meget forskellig udlændingepolitik, men
det er ikke utænkeligt, at de sammen vil kunne spille en positiv
rolle i FN’s og EU’s bestræbelser på at definere en bæredygtig
flygtningepolitik, sagde flere af deltagerne som svar på et
spørgsmål fra den norske ambassadør, Aud Kolberg.
Charlotte Slente, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp,
konstaterede, at ”vi ikke er dårlige til integration i Danmark. Det er
i stor udstrækning lykkedes os at finde beboelse, uddannelse og
beskæftigelse til folk. Kriminaliteten, som der snakkes meget om,
ser ikke meget anderledes ud end generelt i samfundet”.

”Kommunerne siger, at de godt kan klare det. De har prøvet det før.
Der er modtagekapacitet hos dem, der håndterer integrationen i
dette land, og der er en række organisationer, der står klar til at
hjælpe kommunerne med opgaven. Situationen er i dag ude i
kommunerne, at mange af dem siger, at de modtager for få
flygtninge til at kunne få de rigtige systemer på plads. Realpolitisk
er det muligt og nærmest ønskeligt, at vi får flere”, sagde Charlotte
Slente.

 

Nynne Bjerre Christensen, Aud Kolberg, Carol Krogstrup, Thomas Gammeltoft- Hansen, Stine Bosse, Anders Gadegaard, Charlotte Slente.

Vi åbner igen.....

Vi åbner igen for norske og tyske gæster, når grænserne åbnes d. 15. juni. Vores danske gæster er altid velkomne 🙂

Covid 19 medførte at alle vore gæster aflyste deres ophold på Dutrupgaard fra marts til september. Der blev i stedet god tid til at plante, snedkerere og male m.m.

Fra den 15. juni åbner vi op igen for gæster fra Norge og Tyskland. Derfor har vi nu fokus på at gøre nye gæster opmærksomme på smukke Dutrupgaard.

Vi håber I kan hjælpe os med, at fortælle om alle de gode ting Dutrupgaard har at byde på:

8 lækre gæsterum, stor mødesal, hyggelige stuer og et grønt køkken. Vi ligger i hjertet af Kongernes Nordsjælland, kun 30 min. fra København og få minutter til kunstmuseet Louisianna. Charmerende Helsingør med gågader, madmarked, Søfartsmuseet og Kronborg Slot ligger tæt på os. Lige udenfor døren går stier gennem skoven og de mange flotte strande, fra Snekkersten og langs kysten til Hornbæk, er ganske tæt på . Vi henter gærne vore gæster i Kastrup. Vi glæder os til at byde jer velkommen.

 

Vi kan byde på 8 individuelt indrettede soveværelser.

Nytårskur

I år var det femte gang, Dutrupgaard inviterede til nytårskur. Omkring 50 dejlige mennesker mødtes for at dele tanker og håb for det nye år.

Petter bød velkommen og citerede Vaclav Havel:

Jeg er ikke optimist, for jeg tror ikke alt vil gå godt.
Men jeg er heller ikke pessimist, for jeg tror ikke alt vil gå galt.
Nej, jeg er håbefuld.
Håbet er næsten lige så vigtigt som livet.
Uden håbet når vi aldrig vore mål.

Her er lidt stemningsbilleder fra dagen:

God jul og godt nytår

Carlo Maratta julemotiv
Carlo Maratta (1625-1713)

Dette smukke julemotiv købte vi på et af de mange markeder, vi har besøgt i Danmark. Det er den italienske barok-kunstner, Carlo Maratta som levede 1625 – 1713.
Vi ønsker jer alle en god og fredelig jul og på gensyn i det nye år.